Vi ventede længe på vores første hvide kat, som var S*Nikopejas Grifina Sneschinka. Vores Sneschinka er af det førstfødte hvide kuld i Skandinavien, og er efter den første hvide kat i Skandinavien (importeret fra Tyskland).
Efter Sneschinka beholdte vi en hvid killing ved navn Meldgaards Whinny White, fra hendes første kuld og efter Meldgaards Whinny White beholdte vi igen en hvid hunkat ved navn Meldgaards Jarena (altså Sneschinkas barnebarn). Og endelig importerede vi vores hvide hankat Bal'tazar Sarzhi Belyi Sibiryak fra Rusland.
Vi arbejder som de eneste opdrættere i Danmark, med hvide Sibiriske katte og vi syntes selv de er utrolig smukke og unikke!
Helt hvide katte findes inden for flere racer, blandt andet Maine Coon og Norsk skovkat, som er de racer der minder mest om den Sibiriske skovkat.
Nikopeja's Grifina Sneschinka & IC Irina vom Bernsteinzimmer.
Foto: Eva Gunnarsson
Den hvide pels farve: Hvid pelsfarve opstår ved manglende pigment, men der er flere anlæg som kan give ophav til hvid pelsfarve hos katte.
For at forstå hvordan en kat kan få en hvid pelsfarve, må man helt tilbage til embryologien, som er fosterudviklingen. Men lad os først se på, hvor man finder hvide markeringer hos katte.
Meldgaards Dorofey (født med sort plet på hovedet)
Vi starter med katte, som bare har nogle små hvide markeringer. Disse er oftest placeret mellem forbenene eller bagbenene, det vil sige "på undersiden" af katten. Ved denne lejlighed kan vi se nærmere på hvide katte, som ved fødslen oftest har en lille sort plet mellem øerne. Denne plet forsvinder dog oftest inden katten er et år gammel, og katten bliver da helt hvid. Disse sorte hår er tegn på at den hvide killing bærer pigment, og da pigment og hørelse hænger sammen, er der størst sandsynlighed for at killingen ikke er døv, hvis den er født med sorte hår på hovedet.
Både katte med hvide aftegn og de hvide med sorte aftegn, er således hvide "på undersiden" og farvede "længst oppe".
Når et æg befrugtes er alle cellerne i livmoderen. Siden sker en differentiering, en proces hvor cellerne specialiserer sig i de respektive arbejdsopgaver, som de kommer til at have i kattens farveudvikling. Inden denne proces vandrer cellerne over i fosterets krop. Cellerne fortsætter deres vandring fra længst oppe på katten (hovedet) og slutter længst nede (bryst, bug, tæer og halespids). Cellerne differentierer siden til celler som er ansvarlige for mange lignende funktioner, for eksempel melanocyter som giver ophav til kattens fulde pelsfarve.
Hos katte helt uden hvid pelsfarve, fortsætter cellerne sin vandring hele vejen fra start til slut. Fænomenet hvid-farvet forekommer når anlægget S gør cellerne mere "lade" i deres vandring over fostrets krop. Hos en helt hvid kat (dominant hvid) afsluttes vandringen straks efter den starter.
I begge tilfælde (delvis hvid eller helt hvid) kan man sige at spredningen af pigmentceller over kroppen går for langsomt, således at ikke alle områder er dækket når fosterudviklingen er færdig.
Hos en albinofarvet kat, eller hos en masket kat, fungerer spredningen af cellerne som den skal. Her er det dog melanocyterne som ikke fungerer i visse områder, hvilket er årsagen til disse kattes hvide pelsfarve.
Helt hvide katte får deres hvide farve på grund af et dominant anlæg. Genet for hvid pelsfarve medfører ikke bare pigmentløshed i hud og pels, men ofte også blå øjne eller to forskelligt farvede øjne. (kaldes odd eyed). Forskelligt farvede øjne kan også forekomme hos katte med meget hvidt.
IC Irina vom Bernsteinzimmer (grønne øjne) & Nikopeja's Grifina Sneschinka (odd-eyed) &Bal'tazar Sarzhi Belyi Sibiryak (odd-eyed)
Meldgaards Wladyka White (blå øjne) & Meldgaards Darya Darinja (odd-eyed = ét blåt og ét grønt øje) & Meldgaards Wavrik White (grønne øjne)
Døvhed: Nogle hvide katte er døve.
Hvide katte skal have en dyrlægeattest på at de ikke er døve, før de kan anvendes i avl. Men selv hørende katte kan give døve afkom og omvendt. Ofte hænger det sådan sammen at en odd-eyed kat er døv på det øre, som sidder i samme side som det blå øje.
Umiddelbart er det ikke noget problem at have en døv kat, hvis blot den holdes som indekat. Det er muligt at lære en kat tegnsprog, i form af evt. banken i gulvet når man ønsker kontakt. Den kan mærke vibrationerne i gulvet. Dog skal man være lidt forsigtig ind i mellem, så man ikke giver katten en forskrækkelse hver gang man nærmer sig den, mens den vender ryggen til eller sover...
Hvis høresansen mangler, kan kattens stemme være ændret således at i stedet for "mijau", vil der lyde en piben.
Kattens høresans er normalvis veludviklet. Katten kan høre højere toner (højere svingningstal) og svagere lyde end mennesket. Samtidig kan katten bedre end mennesket lokalisere, hvorfra lyden kommer. Dette skyldes, at det ydre øre (ørelappen) opfanger lyden bedre, idet det er oprejst. Mange katte vil ved lydpåvirkning bevæge hovedet. Det skyldes en refleks, som udløses til halsmusklerne, hvilket medfører, at hovedet drejes mod lyden.
Høreevnen hos kat og menneske ved svingningstal under 250 er praktisk taget ens, hvorimod hørevnen hos kat, for så vidt angår den øvre høregrænse, ligger væsentligt over mennesket.
Der findes en speciel test kaldet BAER test (brainstem auditory evoked response), hvorpå man kan få testet kattens hørelse. Det foregår hos en special dyrlæge og katten bliver lagt i bedøvelse. Testen koster normalvis ca. 1.000 kr. og kan blandt andre steder foretages på Odder Dyreklinik og KVL/KU Life. Testen kan foretages fra killingen er 9 uger gammel.
Der er forskellige muligheder for at kontrollere, om høresansen er til stede hos en hvid kat. Man kan klappe i hænderne i en passende afstand fra katten, således at luftstrømningerne ikke påvirker katten. Man kan kalde på katten, rasle med en metalspand eller fløjte i kattens nærhed.
Selv en svag reaktion er tegn på hørelse!
Billedet af den hvide kat i bur, er taget af Eva Gunnarsson, ejer af katteriet Nikopeja i Sverige. Eva er Sneschinkas opdrætter, og ejer Sneschinkas mor Irina.
Billedet blev taget da Eva rejste til Krasnoyarsk i Sibirien, for at hente nye Sibiriske hjem. På sin vej mødte hun denne hvide Sibiriske kat på gaden.
Reservation af en hvid killing: Ved reservation af en hvid killing, skal man vide at der kan være en chance for at den er døv (helt eller delvist), da døvhed hænger ved genet der udgør den hvide pelsfarve. I omgangen med killingerne i dagligdagen i deres første 12 uger, får vi hurtigt en ide om, om deres hørelse er i orden (allerede inden 5 ugers alderen) - hvis killingen er døv og reserveret til kæl/selskabskat, tilbydes køber at købe killingen til reduceret pris, hvilket vil være 4.000 kr., eller overføre reservationen (depositum på 2.000 kr.) til en anden killing (evt. til et efterfølgende kuld). Der gives ikke yderligere rabat på en hvid døv killing, selvom den købes sammen med en anden killing.
Hvide killingers hørelse vil blive tjekket hos dyrlægen inden salget. Hvis man ønsker yderligere undersøgelse for den hvide kats hørelse, hos en specialist ved brug af BEAR (brainstem auditory evoked response) test, tillægges der 1.000 kr. for denne test til kattens salgspris.
Hvis katten testes via BEAR test og konstateres helt eller delvist døv og den er reserveret til AVL & UDSTILLING, gives beløbet for testen ikke retur, men KUN depositummet. Hvis killingen er reserveret til kæl/selskabskat og bliver testet døv ved brug af BEAR test, tilbagebetales depositum ikke, men kan i stedet overføres til en anden killing. Beløbet for BEAR testen vil være tabt af køber.
Hvis killingen er døv, er det et ABSOLUT KRAV, at den kun må holdes som indekat! En døv kat er ofte utrolig naiv og tillidsfuld fordi lyde aldrig har skræmt den, men derved har den heller ikke en chance på egen hånd i den frie natur og i trafikken, hvor mange fare lurer! Det vil være meget uansvarligt og den visse død for katten, hvis den bliver lukket ud selvom den er døv, og det ønsker vi ikke skal overgå vores afkom.
Livet med en døv killing/kat i det nye hjem: Ud af alle de hvide killinger, som vi har avlet, har vi kun prøvet at avle meget få døve killinger. Men de døve vi har haft, har gjort et stort indtryk på os og efterladt et dybt poteaftryk i vores hjerter. De døve killinger har været utrolig frembrusende, sociale, frække, nysgerrige og kærlige. De er ikke bange for noget som helst!
De har for vane at lege med støvsugeren - endda sidde oven på robotstøvsugeren og bruge den som radiobil. Folk som besøger os bemærker aldrig, hvis en killing er døv og er altid overrasket når vi siger det. Vi plejer at sige; "Døve katte har det sjovere" :)
Den eneste forskel på en hørende og en døv killing er, at en døv killing kommer ikke når man kalder, men hvor mange katte gør egentlig i virkeligheden det? Og så selvfølgelig at den ikke må være udekat!
Når killinger er små, så skriger de ofte når de bliver løftet op. Det gør døve killinger ikke idet de ofte er, hvad man kan sammenligne med "døv-stumme" ved mennesker. Vores døve killinger har aldrig brugt deres stemme og går ikke og skriger op, som mange skrøner foreskriver om døve katte. Men de kan stadig spinde som en symaskine :)
De familier som har adopteret vores døve killinger har udelukkende positive tilbagemeldinger :)
Familierne, som har vores døve killinger/katte beretter at det ikke er noget problem i hverdagen at leve sammen med en døv kat - det er ikke så anderledes fra en hørende, bortset fra at den ikke er bange for noget. Ofte er en døv mere visuel, således at den først bemærker ting, personer og andet når det er indenfor synsfeltet. Så hvis man f.eks.leger fetch med en sølvpapirkugle, skal katten se den i hånden på personen, inden den bliver kastet, ellers er den ikke helt med.
Når døren eller vinduet åbnes på klem for udluftning, mærker katten det meget hurtigt og stikker næsen i vejret og lugter. Det virker som om at en døv kat bruger synssans og lugtesans mere end de hørende, for at kompenserer for den manglende hørelse.
Ofte bemærker en døv kat også vibrationerne i gulvet når man nærmer sig den, hvor en hørende kat ellers ville høre ens fodtrin.
Man læser ofte rundt omkring på nettet, at døve katte er mere kluntede og vælter ting ned, meget mere end hørende katte gør, men det har ikke været tilfældet ved vores døve killinger/katte, tvært imod.
Ligeledes kan man ofte læse på nettet, at døve katte ofte er meget verbale og mijauer højlydt, fordi de ikke kan høre sig selv og hvor højt de egentlig mijauer. Men det har heller ikke været tilfældet med vores opdræts afkom.
Øjenfarve: Nedarvning af øjenfarve hos kat er ikke helt klarlagt. Hvad man dog ved er, at der findes flere anlæg som kan påvirke øjenfarven.
Lad os se på hvordan anlæggene for hvid pelsfarve og hvidfarvethed påvirker øjenfarven.
Melanocytterne (pigmentcellerne) giver farve til kattens pels, hud og øjne. Et katteøje uden dets celler er blå. Hvis cellevandringen og pigmentspredningen sker tilstrækkeligt under fosterudviklingen, får katten orangefarvede øjne. Stopper cellevandringen "for tidlig", får katten blå øjne.
Pigmentspredningen kan enten ske asymmetrisk (asymmetrisk hvide). Da kan katten have fået et blåt og et orangefarvet øje (odd eyed), eller melerede øjne (både blåt og orange i samme øje). Såvel anlægget for dominant hvid og hvidfarvethed kan give blå øjne og/eller odd eyed.
Ofte kan man se på billeder af killinger, om de bliver odd-eyed senere hen, allerede når de er 4-5 uger gamle, fordi det blivende blå øje får en rød pupil i blitzen af kameraet.
Alle killinger har blå øjne, når de åbner dem for første gang. Men hen af vejen får de en mere "grumset" farve, hvorefter deres blivende øjenfarve, først viser sig når katten er 10-12 måneder gammel. Man foretrækker at den Sibiriske race har grønne øjne, men alle farver er tilladte.
(TEKST AF LAILA MELDGAARD, KATTERI DK MELDGAARDS - COPYRIGHT)