Farvegenetik
Sådan læses skemaerne:
Hvis to Homozygote(katte uden anlæg for andre farver) parres vil det fx. give dette resultat:
Rød hunkat parres med blå hankat;
Killingerne vil så blive Røde hanner og Tortie farvede hunner, hvis den ene eller begge forældre er tabby mønsteret vil alle killingerne også blive det. Heterogozyne katte giver lidt flere farvemuligheder da de bærer anlæg for andre farver.
Homozygote katte:
Han
Hun
Heterozygote katte:
Hun
Når katten danner sæd- og ægceller opdeles disse par heri, så der i æg eller sædcelle er 20 kromosomer. Det er tilfældigt hvilken del af kromosom-parret, der bliver videregivet til kattens afkom.
Alle katte har to udgaver af hvert gen. Disse udgaver af generne kaldes alleler. Der kan eksistere flere forskellige slags alleler, der kan sidde på denne plads. Katten kan dog kun have to af disse forskellige alleler. Hver allel udtrykker en bestemt egenskab. F.eks. pelsfarve eller pelslængde.
Heterozygot betyder at katten har to forskellige udgaver/alleler.
Homozygot betyder at katten har to ens udgaver/alleler.
Genotype er de gener katten har, selvom ikke alle kommer til udtryk. Fænotypen er de gener som katten viser, af de gener den har.
Gener kan nedarves på forskellige former.
Den mest simple er at genet nedarves dominant/recessivt. Dette betyder at en allel dominerer over en anden. Katten kan således være homozygot for det dominante allel og vise genet i fænotypen. Eller den kan være heterozygot og derved vise den dominante allel/egenskab og bære den recessive skjult. Eller den kan være homozygot for den recessive allel og derved vise den egenskab.
Derudover findes co-dominans, hvor generne begge vil vise sig. Denne form findes ikke hos kattenes farvegener, men eksisterer mange andre steder. Et eksempel er en linie af røde blomster, der parres med en linie af hvide blomster. Afkommet derefter vil blive lyserødt.
Derudover findes polygenetisk nedarvning hvor antallet af alleler bestemmer hvor meget egenskaben vil komme til udtryk.
Delvis dominans betyder at egenskaben vil komme mere til udtryk hvis katten har to ens alleler fremfor hvis den kun har én allel for egenskaben.
polygenetisk nedarvning er når antallet af gener for egenskaben påvirker hvordan egenskaben bliver udtrykt.
Sort;
Som det er nævnt i "Vidste du, at..."-boksen ude til højre, så er alle katte genetisk sorte. Alle andre farver end sort er modifikationer af sort eller farver, der ikke lader det sorte gen komme til udtryk, selvom katten stadig har genet for sort.
Det sorte gen sidder på et autosomalt kromosom og katten har altid dette gen, selvom det ikke kan ses i fænotypen. Tænk evt. på en lyskontakt. Kontakten er der altid, men det er ikke altid den er tændt. Det pigment, der giver den sorte farve kaldes eumelanin.
Det sorte gen har tre slags alleler, der giver hver sin farve. B-allelen (stort B) gør katten sort, b-allelen (lille b) gør katten chokoladefarvet, og b1-allelen gør katten cinnamon/kanel. Hvilken af disse farver katten så bliver afhænger af kombinationen af alleler. Katten kan som tidligere skrevet kun have to alleler, og B dominerer over b og b1, og b dominerer over b1. Det betyder at katten kun skal have et B for at blive sort, og der kan så gemme sig et b eller b1 bag det store B, eller endnu et B.
For at blive chokolade må katten ikke have et B, men skal have mindst et b, og kan så eventuelt bære et b1 skjult. For at blive cinnamon skal katten altså have to b1, og må hverken have et B eller b.
Det er langt fra alle racer der har alle disse alleler. Européen har og må kun have B-alleler, mens racer som hellig birma og brite f.eks. gerne må have både B og b alleler, og altså være sort og chokolade. Racer som siamser og orientaler må gerne have alle tre alleler; B, b og b1. De kan altså være både sorte, chokolade og cinnamon.
Rød;
Rød er et af de gener som "slukker for lyskontakten" ved det sorte. Der findes to alleler. Rød eller ikke-rød. Det specielle ved det røde er at det er bundet til X-kromosomet. Dette betyder at en hankat kun har én allel af dette gen, da han kun har ét X. En normal hankat kan således kun være sort eller rød. En hunkat har XX og kan derfor være sort, rød eller både sort og rød, hvilket kaldes tortie. Det pigment, der giver den røde farve kaldes phaeomelanin. Hankatten vil altid give et Y videre til hankillinger og et X til hunkillinger, derfor vil kun moderens farve påvirke om hankillinger bliver røde eller ej.
Fortynding;
Genet har to alleler: Ikke-fortynding, der er dominant og fortynding, der er recessivt. Genet påvirker pigmentet i kattens hår, så der dannes luftbobler iblandt pigmentet og håret synes lysere.
Fortynding gør;
Sort til blå, rød til creme, sort tortie til blå tortie, chokolade til lilla og kanel til fawn.
Inhibering;
Genet har to alleler: sølv, der er dominant og ikke-sølv, der er recessivt. Genet påvirker pigmentet i kattens hår, så farven "skubbes" ud i spidsen af hårstrået og efterlader delen tættest på roden hvidt. Farven kaldes sølv på tabby katte, og smoke på fuldfarvede katte.
Tabby;
Genet har to alleler: agouti, der er dominant og non-agouti, der er recessivt. Genet påvirker pigmentet i kattens hårstrå, således at en non-agouti kat har hår, der er ensfarvet i hele hårstråets længde. En agouti kat vil have hårstrå, der er farvet i bånd. Den ægte farve kan findes i hårstråets yderste spids. Dette gen bestemmer kun om katten er tabby eller fuldfarvet. Ikke hvilken slags tabby katten bliver.
Rød og tabby:
Det særlige ved rød er at non-agouti-genet ikke vil påvirke hårstråene på samme måde som hos en sort kat. En rød kat vil derfor altid vise en hvis grad af tabby i fænotypen, selvom katten genetisk er non-agouti.
Tabby mønsteret;
Alle katte har gener for typen af tabby mønster, men katten vil kun vise mønsteret, hvis den er agouti. Katten vil altså ikke vise mønster typen, hvis den er non-agouti.
Der findes mange typer af mønster. De fire mest almindelige: makrel tabby, klassisk (blotched) tabby, spotted tabby og ticked tabby.
Nedarvningen af makrel og klassisk tabby er kendt, hvorimod der er diskussion om nedarvningen af spotted. Allelen for makrel er dominant og allelen for klassisk er recessiv. Man troede tidligere at spotted var en 3. allel til samme gen. Visse tror at allelen sidder et andet sted og går ind og påvirker makrel allelen, sådan at striberne i mønsteret syner brudt. Andre igen overvejer om ikke det er polygenetisk.
Genet for ticked tabby går ind og dækker over det "normale" tabby gen. Der er to alleler, ticked der er dominant og ikke-ticked der er recessivt. Det er delvis dominant. Det betyder, at en kat, der er homozygot for ticked ikke udtrykker nogen/kun meget få striber på kroppen, mens en der er heterozygot vil være ticked på kroppen og stribet på ben, hale og hovede.
Hvide områder;
Genet har to alleler: hvid-plettet, der er dominant og ikke-hvid-plettet, der er recessivt. Dog er der her er tale om delvis dominans. Der er altså forskel på hvor meget hvid der bliver udtrykt alt efter om katten er homozygot eller heterozygot for hvide pletter. Der er dog stor variation inden for udtrykkelsen af genet, så det er ikke til at forudsige hvor meget eller lidt katten vil vise. En homozygot for hvid-plettet kan altså vise lige så meget/lidt hvide pletter som en heterozygot, men typisk vil den homozygote have større hvide områder end den heterozygote.
Helt hvid;
Genet har to alleler: hvid, der er dominant og ikke-hvid, der er recessivt. Genet fjerner al pigment fra hårstråene og vil dække alle andre farver. Katten er f.eks. stadig sort sølv tabby under den hvide "frakke", men dette vil den hvide farve dække for.
Ved hvid er det dog sådan at genet for døvhed følger genet for hvid.
Sort modifikator;
Genet har to alleler: ikke-amber, der er dominant og amber, der er recessivt. Katten skal altså være homozygot for amber for at det kommer til udtryk. Genet påvirker det sorte i hårstrået og virker derfor ikke på rød. Det er endnu ikke fastslået, men man regner med at genet gør den normale farve på katten svagere.
Bestemmelse af genotyper;
Når man arbejder med forskellige gener f.eks. i form af farver, sygdomme eller andet, er det smart at kunne skrive kattens genotype op på en simpel standard form, der kan læses af alle. Når man skriver genotyper op bruger man bogstaver til at repræsentere generne. Store bogstaver betyder dominant og små bogstaver betyder recessiv. Man skriver to af hvert bogstav, da katten jo har to alleler af hvert gen. Er katten heterozygot skriver man det store bogstav først. Ved man ikke om katten er homozygot eller heterozygot for det dominante gen skriver man en streg, -, i stedet for bogstav nr. 2, for at symbolisere dette. Det er forskellige hvad man vælger at gøre når man skriver et X-bundet gen op. Nogle skriver enten nr. 2 bogstav eller en -. Jeg synes dette er misvisende, da man også ofte bruger - for at indikere at nr. 2 allel er ukendt. Da hankatten ikke kan have noget på Y-kromosomet skrives der et Y for at vise at katten er af hankøn. Evt. kan man helt undlade at skrive noget på pladsen.
Rød har bogstavet O (orange). En hunkat med OO er rød, en oo er ikke rød (f.eks. sort) en Oo er tortie. En hankat med OY er rød, en med oY er ikke rød (f.eks. sort)
Fortynding har bogstavet d (dilute). En kat med DD eller Dd er ikke fortyndet (f.eks. sort) en dd er fortyndet (f.eks. blå).
Inhibering har bogstavet I (Inhibition). En kat med II eller Ii er sølv, en kat med ii er ikke sølv.
Tabby har bogstavet A (agouti). En kat med AA eller Aa er tabby. En kat med aa er fuldfarvet.
Tabby mønsteret har bogstavet Mc (mackerel). En kat med McMc eller Mcmc er makrel tabby, en kat med mcmc er klassisk tabby.
Bruger man den nye teori om at det er et andet gen der påvirker makrel til at blive til spotted, så har dette gen bogstavet Sp.
Hvide områder har bogstavet S (spotted). En kat med SS eller Ss har hvide områder, en kat med ss har ingen hvide pletter.
Helt hvid har bogstavet W (white). En kat med WW eller Ww vil være hvid og en kat med ww vil være ikke hvid (f.eks. sort)
Et tænkt eksempel for lige at forklare: En kat med AA er agouti (tabby) og bærer kun for agouti. Den kan altså ikke give andet end et A videre til afkommet. En kat med Aa er tabby, men bærer for non-agouti. Den kan altså enten give et A eller et a videre til et afkom. Er katten aa er den non-agouti (fuldfarvet) og kan kun give a videre til afkommet.
Når man skriver genotypen op bruger man altså alle disse bogstaver for at fortælle hvilken farve katten er.
En kat med genotypen ooD-iiAamcmcS-ww er altså sort klassisk tabby med hvid. Dette ses fordi oo = ikke rød, D- = ikke-fortyndet, ii = ikke-sølv, mcmc = klassisk tabby. S- = hvide pletter, ww = ikke-hvid. D- betyder at man ikke ved om katten bærer fortynding eller ej, det samme gælder med S-. Man ved at katten er Aa fordi, at enten er en af kattens forældre non-agouti (fuldfarvet) eller man ved at katten har lavet et non-agouti afkom. Ved man ikke en af disse to ting, ville man i stedet skrive A-. Farven i eksemplet er iøvrigt ikke tilladt hos européen.